Horizont-teamet er en gruppe af unge spejdere der arbejder for at skabe sjove og spændende oplevelser for andre spejdere. Vi står bag Horizont-løbet, et fedt begynderløb, og laver også poster på andre spejderløb. Teamet bygger på fællesskab, samarbejde og kærlighed til spejderlivet.
Horizont-løbet er et sjovt og udfordrende spejderløb for begyndere, hvor spejdere og deres patrulje kan prøve kræfter med spejderløb i trygge rammer. Løbet foregår over en weekend og er skabt for at give en tryg og god introduktion til spejderløb – med fokus på samarbejde, oplevelser og spejderglæde.
Horizont startede som et spejderløb i der for første gang blev afholdt den 15. marts 2025. Det var en del af vores projektlederuddannelse på Brejning Efterskole. Mere specifikt var det vores eksamensprojekt (som vi bestod), der gjorde os til uddannede projektledere. På vores projektgren Friluftsinspirator var vi en del elever der meget gerne ville lave et stort og fedt arrangement for spejdere. Ideelt, et spejderløb. Så den 11. december 2024 blev det første dokument oprettet med navnet "PROJEKT QX-UDE" (hvorfor det navn? No clue. Alex syntes det var sejt, ig?). Over de næste par måneder blev holdet samlet, opgaver blev uddelt og rollerne fordelt. Vi endte med at være 18 elever fra Friluftsinspirator der arbejdede benhårdt på at få løbet stablet på benene. Endelig, den 14. marts 2025 var det ved at være tid. Det var en fredag eftermiddag og aften hvor der blev arbejdet på højtryk for at få de sidste forberedelser klar til formiddagen efter... (læs videre om løbet i 2025 her).
Nu er Horizont både et løb der bliver afholdt hvert år samt et team af spejdere fra hele landet der er med til arrangere og afholde Horizont-løbet, laver og udfører poster på andre løb og er ude som frivillige på lejre og til andre spejderarrangementer. Vil du være med? Skriv til os.