Overordnede regler:
Det obligatoriske grej på pakkelisten, som kan findes i deltagerbrevet, skal medbringes. Uden det kan patruljen IKKE starte.
Man skal altid overholde færdselsreglerne.
Den almene danske lovgivning skal under alle omstændigheder overholdes.
Patruljen skal altid gå samlet og må på intet tidspunkt dele sig op.
Tørklæde og reflekser skal bæres synligt under hele løbet.
Patruljen må ikke modtage hjælp udefra.
Patruljen skal hjælpe andre patruljer, hvis uheld eller anden fare skulle opstå.
Hvis en patrulje ønsker at udgå, meddeles det som udgangspunkt straks til det tilstedeværende postmandskab eller ved brug af det udleverede nødnummer.
Alt affald skal samles op og medbringes under løbet.
Patruljen udgår fra løbet, hvis den er under 3 personer.
Patruljen må ikke bruge transportmidler der ikke er inkluderet til formål for løbet.
Diskrimination på baggrund af køn, race, seksualitet, trosretning eller korps tolereres på ingen måde.
Billeder og video, der bliver taget af deltagere og hjælpere under løbet, må blive brugt af Horizont, vores samarbejdspartnere og i anden spejder sammenhæng.
Deltagere på løbet må under ingen omstændigheder være påvirket af eller indtage alkohol og/eller stoffer under løbet.
Ved tilmelding er det ikke muligt at få tilbagebetalt deltagerbetalingen.
Krav for at kunne deltage:
Alle skal være fyldt 10 år og ikke være fyldt 16 år ved løbets start.
Løbsledelsen forbeholder sig ret til:
At beslutte hvilke hold, der kan starte på løbet
Diskvalificere hold
Aflyse eller udsætte løbet f.eks. på grund af vejrforhold og/eller andre omstændigheder
Afgøre protester og tvister
Derudover
Horizont kan ikke holdes ansvarlig for tyveri, bortkomst, beskadigelse eller lignende af deltagernes udstyr.
Bemærk at Horizont har ret til at lukke for tilmeldinger, når der ikke er flere pladser tilbage. Efter først til mølle-princippet.
Spørgsmål og klager
Eventuelle klager skal afleveres skriftligt til løbsledelsen senest 30 minutter efter mærkeudlevering.
Ved spørgsmål om regler kontakt løbsledelsen på kontakt@horizontloebet.dk eller +45 22 79 84 54.
Hjemsendelse af deltagere.
Hvis en deltager skal hjemsendes, skal ledere eller forældre informeres af en løbsleder. Deltageren opholdes i nærheden af HQ indtil der er fundet rute og transport hjem.
Det skal dog siges at der kan og vil blive prøvet alt for at vi ikke ender i denne situation.