TILMELDINGEN ER ÅBEN! Tilmeld din patrulje før det er for sent!
Så blev det den tid på året igen. Tid til tilmeldingen til Horizont-løbet. Tilmeld jer med knapperne herunder!
Læs nederst på siden om hvordan du bestiller merchandise.
Horizont-løbet er et løb for nye i Adventurespejd. Vi prøver at klæde spejderne på til alle de andre løb. Man ser ofte at spejdere er kede af at komme for sent ind i adventurespejd-verden eller at starte på et vildt hårdt løb og derfor få en dårlig oplevelse. Vi prøver derfor at give en god tilgang til adventurespejd for spejdere i alderen 10-15 år.
Løbet er i år ikke en konkurrence. Målet er at give spejderne en forståelse for hvad der kan ske på et spejderløb, og at se hvor deres grænser er.
Praktisk:
Start: 18. april 2026 kl. 11.00 på Børkop Station
Slut: 19. april 2026 kl. 10.00 på Brejning Station
Overnatning: Udendørs i medbragt telt eller bivuak
Forplejning: Aftensmad og morgenmad er inkluderet i deltagerprisen
Medbring selv madpakke til lørdag frokost samt evt. snacks
Deltagerbrev: Udsendes til alle deltagere og forældre/ledere få uger inden løbet
Alder:
Alle deltagere skal være fyldt 10 år ved løbsstart
Ingen må være fyldt 16 år ved løbsstart
Patruljestørrelse: 3–6 medlemmer
Anbefaling: Vi anbefaler, at hver patrulje har mindst ét medlem over 13 år
Distance: Ca. 15–20 km
Regler: Læs alle regler og krav her:
https://www.horizontloebet.dk/loebet/regler-krav
Løbet afholdes af Horizont-teamet, som er under Hareskov Division, men med medlemmer fra hele landet. Ønsker du at blive en del af teamet finder du linket her: https://www.horizontloebet.dk/teamet/vær-med
Du skal nu til at tilmelde din patrulje. Hvis du laver en tilmelding i dit eget system (kunne være medlemsservice) skal du primært være sikker på at du har disse oplysninger.
Patruljenavn
Korps
En kontaktperson (enten én leder eller én forælder):
Spejderleder: Fulde navn, e-mail, telefonnummer.
Forælder: Fulde navn, telefonnummer
Patruljemedlemmer:
Fulde navn (alle), e-mail (mindst én), telefonnummer (mindst ét), fototilladelse
Hvis kontaktpersonen ikke er med på løbet, skal vi have oplysninger på hvert medlems forældre:
Fulde navn, telefonnummer
Allergener eller specielle hensyn?
Hvilket og hvor meget merchandise?
Det koster 150 kr. pr. deltager.
Tilmeldingen lukker fredag den 20. marts kl. 23.59.
Vi glæder os til at se jer!
Vi sælger noget merchandise. Herunder ser du sortimentet samt priser.
Års-t-shirts: 125 kr. pr. stk.
Horizont-t-shirts: 125 kr. pr. stk.
Horizont klistermærker: 10 kr. pr. stk.
Merchandise udleveres til sidst på løbet. Mærker er gratis, skal ikke bestilles og udleveres med merchandise.
Bestilling af dette er ikke startet endnu pga. udfordringer med MobilePay.